Resultat: Moderat risiko
Baseret på dine svar ser vi på nuværende tidspunkt ingen tegn på en tydeligt øget risiko for kognitiv svækkelse. Regelmæssige opfølgninger hjælper dig med at holde dig informeret og bevare overblikket.
Baseret på dine svar ser vi på nuværende tidspunkt ingen tegn på en tydeligt øget risiko for kognitiv svækkelse. Regelmæssige opfølgninger hjælper dig med at holde dig informeret og bevare overblikket.
Dine svar tyder på en mulig øget risiko for fremtidig kognitiv svækkelse.
Du giver udtryk for gener, som kan have gavn af en nærmere kognitiv vurdering.
Din resultatsammenfatning
Et tydeligt overblik over faktorer, som kan påvirke din hjernesundhed.
Din nuværende livsstil ser gunstig ud, og fokus bør være på at bevare og styrke din hjernesundhed over tid.
Der er påvirkbare faktorer, som med de rette tiltag i tide kan reducere din fremtidige risiko.
Flere risikofaktorer spiller sammen, og en mere grundig vurdering kan give værdifuld vejledning om næste skridt.
Det er særligt vigtigt med en grundig vurdering for bedre at forstå din situation og hvilke tiltag, der kan gøre en forskel.
Dette påvirkede dit resultat
Vi inddeler faktorerne i dem, du kan påvirke over tid, og baggrundsfaktorer, som hjælper med at beskrive din samlede risikoprofil.
Obs: Denne oversigt og risikoprofil er baseret på befolkningsstudier og etablerede risikofaktorer for kognitiv sygdom. Resultatet er et estimat af langsigtet risiko og er ikke en medicinsk diagnose eller en sikker individuel prognose. Modellen erstatter ikke en lægelig vurdering, og en høj risiko betyder ikke med sikkerhed, at man vil udvikle demens.
Hvis du oplever hukommelsesproblemer eller anden kognitiv påvirkning, bør du kontakte din egen læge uanset resultatet.
Denne beregning er tænkt som et informations- og oplysningsværktøj.
Forhøjet blodtryk belaster hjernens små blodkar og kan forringe blodgennemstrømningen til nervecellerne. Over tid kan det føre til mikroskader i hjernen, dårligere ilt- og næringstilførsel og øget risiko for både kognitiv svækkelse og demens.
Langvarigt forhøjet blodtryk er i studier forbundet med cirka 20–25 % højere risiko for demens, og god blodtrykskontrol har i nogle undersøgelser vist omkring 30 % lavere risiko sammenlignet med dårlig kontrol (især før 70-årsalderen).
Visse gener, især APOE ε4, påvirker, hvordan hjernen håndterer fedtstoffer, inflammation og nedbrydning af skadelige proteiner. Det kan gøre hjernen mere sårbar over for aldersrelaterede forandringer, selv om livsstil og kar-sundhed stadig har stor betydning.
Den tydeligste genetiske risikofaktor er APOE ε4: én kopi (ε3/ε4) er i befolkningsstudier forbundet med cirka 3 gange højere risiko, og to kopier (ε4/ε4) med omkring 15 gange højere risiko for Alzheimers sygdom.
OBS: Risiko betyder ikke, at man vil blive syg, og det er muligt gennem indsatser og livsstilsændringer at reducere sin risiko markant.
Forhøjet kolesterol kan bidrage til åreforkalkning og andre karforandringer, som forringer blodgennemstrømningen i hjernens blodkar. Det øger risikoen for småkarskader og blodprop i hjernen, hvilket igen kan påvirke hukommelse, koncentration og hjernens funktion på længere sigt.
Højt LDL (“det dårlige” kolesterol) i midtlivet er i dag anerkendt som en risikofaktor for demens. Forbedring af kolesteroltallet handler primært om at mindske karforandringer og risiko for blodprop, hvilket på sigt kan beskytte hjernen.
Forhøjet blodsukker kan skade både blodkar og nerveceller gennem inflammation og oxidativt stress. Hjernen er særlig følsom over for disse forandringer, hvilket betyder, at langvarigt forhøjet blodsukker kan fremskynde kognitiv svækkelse.
Diabetes er forbundet med cirka 70 % højere risiko for demens sammenlignet med personer uden diabetes. En del af risikoen vurderes at kunne påvirkes gennem bedre langsigtet blodsukkerkontrol og kontrol af andre karrelaterede risikofaktorer.
Uddannelse og livslang mental aktivitet styrker hjernens såkaldte kognitive reserve. Det betyder, at hjernen bliver bedre til at kompensere for aldersforandringer og skader, hvilket kan forsinke symptomer på kognitiv svækkelse og demens.
Lavere uddannelsesniveau er på befolkningsniveau forbundet med højere demensrisiko, og større sammenfatninger vurderer, at en betydelig andel af demenstilfælde i samfundet hænger sammen med denne faktor (via kognitiv reserve og livslang mental stimulering).
Køn påvirker hjernens sundhed gennem biologiske faktorer som hormoner og gennem forskelle i levealder. Kvinder lever i gennemsnit længere, hvilket øger den samlede livstidsrisiko for demens, mens mænd oftere rammes af karrelaterede hjerneskader tidligere i livet.
Kvinder har samlet set højere livstidsrisiko for demens end mænd, primært fordi kvinder lever længere – og demensrisikoen stiger markant med alderen.
En blodprop eller blødning i hjernen (stroke) forårsager en direkte skade på hjernevævet på grund af iltmangel. Selv efter bedring kan skaden reducere hjernens reservekapacitet, hvilket tydeligt øger risikoen for vedvarende kognitive problemer og demens.
Efter stroke er risikoen for demens klart forhøjet. Metaanalyser viser omkring 70 % højere risiko sammenlignet med personer uden stroke, og risikoniveauet påvirkes af strokegrad, restitution og kontrol af risikofaktorer.
Med stigende alder udsættes hjernen for langvarig påvirkning fra karforandringer, inflammation og cellulært slid. Disse biologiske processer gør hjernen mere sårbar over for sygdomme, der påvirker hukommelse og kognition.
Alder er den stærkeste risikofaktor. Efter 65-årsalderen stiger risikoen hurtigt og fordobles omtrent hvert femte år på gruppeniveau.
Overvægt og fedme er forbundet med inflammation, insulinresistens og nedsat karfunktion. Disse faktorer kan påvirke hjernens blodforsyning og stofskifte og dermed øge risikoen for kognitiv svækkelse over tid.
Overvægt og fedme i midtlivet (BMI ≥30) er i studier forbundet med cirka 20–30 % højere risiko for kognitiv svækkelse og demens senere i livet, sandsynligvis gennem påvirkning af blodkar, inflammation og stofskifte. Vægttab og bedre kondition kan reducere dele af denne risiko.
Fysisk aktivitet forbedrer blodgennemstrømningen til hjernen, stimulerer dannelsen af nye nerveceller og reducerer inflammation. Motion understøtter også hjernens stressregulering og bidrager til bedre hukommelse og mental skarphed.
Regelmæssig fysisk aktivitet er forbundet med cirka 20–40 % lavere risiko for kognitiv svækkelse og demens sammenlignet med fysisk inaktivitet. Motion forbedrer blodgennemstrømningen i hjernen og styrker både hukommelsen og hjernens langsigtede modstandskraft.